CVX i Børsen: Har kvinder nemmere adgang til bestyrelser?

Af Katrine Gilberg, Head of Board & Advisory

Martin Thorborg har sat ild i ligestillingsdebatten, og denne gang berører han emnet om kvinder i ledelse og bestyrelser. Bl.a. har han udtalt, at det er meget lettere for en kvinde at komme ind i en bestyrelse, hvis hun er kompetent. Ligestillingsminister Marie Bjerre har kategorisk afvist denne påstand, idet hun spørger retorisk: “Hvorfor er det så, at 44 pct. af de 2.387 af de største danske virksomheder ikke havde en eneste kvinde i deres bestyrelse i 2021?”. Begge kan dog godt have en pointe på samme tid.

Men det er vigtigt at dykke ned i de nuancer, der ligger bag diskussionen for at forstå helheden i dette komplekse emne.

Generelt oplever vi i CVX Ventures en markant efterspørgsel efter diversitet blandt virksomheder, der ønsker at sammensætte deres bestyrelser optimalt. Udfordringen ligger dog i, at der er for få kvinder, der stiller sig til rådighed for disse roller.

Vores observation viser, at når en mand og en kvinde med tilsvarende kompetencer er kandidater til samme bestyrelsespost, er det ofte kvinden, der får pladsen. Dette fænomen bekræftes af vores egne data: Selvom kvinder kun udgør 12 pct. af vores medlemmer, har de opnået 23 pct. af de bestyrelsesposter, vi har været med til at besætte. Dette fremhæver en dobbelt indsigt: For det første er der et klart behov for, at flere kvinder træder frem, og for det andet synes kvinder at have en fordel, når det kommer til at opnå bestyrelsesposter.

Vi ser dermed ikke, at virksomhederne bevidst holder kvinderne nede, men at puljen af kvinder, der står til rådighed, simpelthen er for lille.

Derfor har Thorborg også ret i sin påstand, når han siger, at kvinderne har en fordel, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er et problem. Tværtimod illustrerer det en positiv udvikling mod mere inkluderende og mangfoldige arbejdspladser, som kan bidrage til bedre beslutningstagning, innovation og forretningsudvikling.

Der er dog stadig lang vej igen, og Marie Bjerre har en valid pointe, når hun påpeger, at der er for få kvinder i bestyrelser. Derfor opfordrer vi flere kompetente kvinder til at melde sig på banen. For der er en stor efterspørgsel efter deres bidrag, og de bringer uvurderlige perspektiver og erfaringer med sig, som kan berige virksomhederne og samfundet som helhed.

(Debatindlægget er udgivet i Børsen d. 5. marts 2024)

Press enquiries

Kim Jessica Axholt, CMO

Mikkel Fruergaard, CEO

Find ud af, om CVX er et match for din virksomhed

Du skal blot udfylde nedenstående felter, og så tager vi kontakt hurtigst muligt ift. den kommende proces.

Picture of Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at kontakte Investment Manager, Sara Nahon, på sn@portal.cvx.vc.

Få et møde

Hvis du har spørgsmål til, hvordan vi investerer eller hjælper med bestyrelsesposter, så kan du booke et møde herunder: 

Picture of Spørgsmål omkring bestyrelse?

Spørgsmål omkring bestyrelse?

Oscar Thybo, Senior Manager of Board & Advisory

Få et møde →
Picture of Spørgsmål omkring partnere?

Spørgsmål omkring partnere?

Joakim Herrestrup, Head of Partner Relations

Få et møde →