AI-kometen Pixelz er blevet solgt til Adelis Equity Partners for et trecifret millionbeløb. Nu skal Adelis for alvor sætte gang i væksten med nye kræfter, der med både kapital og kompetencer kan skalere platformen. Pixelz har udviklet en platform, der er førende indenfor behandling af billeder til især E-commerce. Vækstkometen har kunder, der spænder fra globale brands til webshops, fotostudier og tøjindustrien.
“Vi søgte en ny ejer, der kunne støtte os i vores vækst, og med Adelis var kemien bare på plads, så vi valgte dem frem for de andre fonde, der bejlede til os,” udtaler Thomas Ladefoged, CEO hos Pixelz, i en pressemeddelelse.
Pixelz blev stiftet i 2012 af Janus Matthesen, Thomas Kragelund og Tejs Rasmussen og beskæftiger i dag op mod 400 medarbejdere. Thomas Kragelund og Tejs Rasmussen udtrådte i 2019 fra Pixelz, og er ikke længere aktive i vækstvirksomheden.
Læs hele artiklen på KapWatch her.